Kunsthistoriens store mestre: Gaugin

v/ Kunsthistoriker Signe Jacobsen  

onsdag 02. november 2022 kl. 19:00
1 gang
Skive Kunstforening og Skive Folkeuniversitet

Foredraget om Gaugin er nr. to i efterårets foredragsrække om kunsthistoriens mestre.

PAUL GAUGUIN (1848-1903)
Gauguins konturklare, farveskønne og idealiserede fremstillinger af især den kvindelige befolkning i fransk Polynesien fascinerer til stadighed. Vi følger Gauguins vej fra børsmægler til et nyt liv i kunstens smeltedigel i Paris, følger ham på hans korte ophold i København hos sin danske kone Mette Gad, iagttager hans kunstneriske nyorientering i Bretagne og ser nærmere på hans fatale besøg hos Van Gogh i Provence. Historien afsluttes med hans liv og kunst i Sydhavet, hvor han lever et højst ukonventionelt liv og skaber de malerier, man kender bedst i dag, og hvor han ender sit liv.

Pris pr. foredrag er 100 kr., som betales ved indgangen (gratis for medlemmer af Skive Kunstforening).