Vilde planter i Skjoldungernes land: lær dem at kende på 4 dage, hør om deres biologi, og forstå hvorfor de vokser hvor de gør

v/ Thure Hauser  

tirsdag 16. maj 2023 kl. 19:15
4 gange
Jesper Brandt

Lær at genkende almindelige vilde planter i nationalparken og andetsteds, og få gode fortællinger om planternes reproduktion, forsvar, og samspil med andre organismer og deres omgivelser

 

 

To af kursusgangene foregår indendørs i Kurhusets festsal på Sankt Hans, hvor vi skal bestemme planter fra forskellige voksesteder ved hjælp af bestemmelses-nøgler og -apps, og udforske planternes egenskaber og tilpasninger. To andre kursusgange foregår som ture udendørs til Bidstrup skovene og Bolund halvø i Skjoldungernes nationalpark, hvor vi skal benytte hvad vi har lært indendørs, finde og bestemme plantearter, og høre om deres biologi, samspil med omgivelserne, og hvorfor de vokser hvor de gør.

Målet med kurset er at kunne genkende almindelige plante man kan møde i nationalparken og andre steder, og få nye og gode fortællinger om planterne.

Det anbefales at anskaffe Dansk Flora (Frederiksen, Rasmussen & Seberg, Gyldendal) til nøgling på kurset, samt installere en bestemmelses-app (PlantNet, iNaturalist, Flora Incognita, PlantSnap ellgn) på mobiltelefonen inden. Norden Flora (Mossberg & Stenberg, Gyldendal) kan også med fordel bruges.

 

Tirsdag d. 16. maj 2023 kl. 19:15-21:00: Vilde planter i Skjoldungernes land – Skovens og skovengenes flora.

Danmark var oprindeligt dækket af skov, undtagen hvor der var for vådt, salt eller tørt til at træer kunne gro. Senere indførte vores forforældre husdyr som græssede i skovene og krævede hø til vinterfoder, hvorved der opstod lysninger og skovenge med en rig flora af planter som ellers ikke kunne vokse i skoven.

På denne aften skal vi se på nogle af de karakteristiske planter som vokser i skoven, prøve at bestemme dem med bestemmelses-nøgler og -apps, og diskutere hvorledes planterne er tilpasset til at vokse i mørk skov, lysninger, vådt og tørt.

 

Lørdag d. 20. maj 2023 kl 14:00-16:30: Vilde planter i Skjoldungernes land – Tur til Bidstrup skovene i Nationalpark Skjoldungernes land

Vi besøger Bidstrup skovene, der er en del af Nationalpark Skjoldungernes Land. De indeholder en rig diversitet af planter og voksesteder. Specielt er der de senere år genopstået en række søer, sumpe og enge med et rigt planteliv, ligesom skovgræsning har gjort skoven mere åben i nogle områder.

 

Tirsdag d. 13. juni 2023 kl 19:15-21:00: Vilde planter i Skjoldungernes land – Kystens flora

Danmark har en meget lang kystlinje, og Skjoldungernes land ligeså. Forholdene for planter som vokser langs kysten er meget forskellige fra hvad indlands-planter kan opleve, først og fremmest på grund af det salte vand, bølge-virkning, og oversvømmelser. Derfor er mange af de planter der vokser sådanne steder tilpasset til disse specielle forhold.

På denne aften skal vi se på nogle af de karakteristiske planter som vokser langs kyster, prøve at bestemme nogle af dem med bestemmelses-nøgler og -apps, og diskutere hvorledes planterne er tilpasset til at vokse i forskellige kystmiljøer.

 

Lørdag d. 17. juni 2023 kl 14:00-16:00: Vilde planter i Skjoldungernes land – Tur til Bolund-halvøen ved Roskilde Fjord

Bolund ligger som en sjov puklet halvø ud i Roskilde fjord nord for Risø, med en varieret flora med strand-eng og sump, sten-kyst, strand-overdrev og ler-klint. Området er derfor rigtig godt til finde en række forskellige kyst- og overdrevsplanter, tilpasset forskellige leveforhold.

Fra parkeringspladsen går vi en tur over strandengen ud til lerklinten, og ser hvad vi finder undervejs. Ude på halvøen bruger vi noget tid på at se på hvad vi har fundet og diskutere planternes egenskaber og livsforhold.

Pris: 380 kr. for alle fire kursusgange. Tilmelding nedenfor. Du kan i stedet tilmelde sig de enkelte kursusgange for 120 kr. pr. gang

 

Om foredragsholderen

Thure Hauser er PhD i biologi fra Århus Universitet, og har siden været ansat på Forskningscenter Risø, ved den daværende Landbohøjskole, og ved Københavns Universitet.  Han har de seneste 17 år undervist et utal af studerende i plantekendskab, økologi og genetik. Thure er opvokset i Roskilde, hvor han i sin ungdom har været aktiv i Natur og Ungdom, og han kender Nationalparken indgående. Thure er aktiv i naturpleje-grupper i nationalparken og nærmeste omegn.

 

For nærmere information om serien Vilde planter i Skjoldungernes land, kontakt Jesper Brandt, brandt@ruc.dk, mobil 2275 6699


380 kr.