”Siunissaq – Det Sidste Menneske”.

v/ cand. mag Ivalo Frank, København.  

torsdag 06. oktober 2022 kl. 19:00
1 gang
TFO og FU

I dette foredrag fortæller Ivalo Frank om tilblivelsen af hendes seneste film Siunissaq – Det Sidste Menneske, der præmierede på CPH: DOX i marts 2022 hvor den vandt Nordic Dox Award. Instruktøren vil tale om at lave film i Grønland, tilblivelsesprocessen fra spæd ide, finansiering, produktion og klippeprocessen. Her vil hun belyse bevæggrundene for filmen og hvorfor det netop i disse år, er vigtigt at lave en film om livets begyndelse og ende. Og så vil hun selvfølgelig komme ind på de helt særlige omstændigheder der er når man laver film under en global pandemi. Grønland udenfor Grønland. Kulturlivet i Grønland har været i lynhurtig transformation de senere år og særligt siden Selvstyrets indførsel i 2009. Men hvordan ser repræsentationen af Grønland ud udenfor Grønland og hvilke nye tendenser tegner der sig internationalt? I dette foredrag vil instruktør Ivalo Frank, der har boet i 6 lande og p.t. befinder sig mellem Berlin og København, skitsere den udvikling Grønlands præsens udenlands har gennemgået og komme ind på de mest interessante perspektiver i samtiden, herunder grønlandske kunstnere, der opererer på den globale scene.