Navnenes historie i Bjerringbro og omegn

v/ Lektor Michael Lerche Nielsen  

tirsdag 27. september 2022 kl. 19:30
1 gang
Bjerringbro Folkeuniversitetskomité

Stednavne er ligesom personnavnene bundet i tid og rum: De afspejler samfundsforhold og bebyggelsesmønstre dengang, de blev dannet, og forskellige typer af navne har haft deres modebølger i gennem århundrederne. Natur og marknavne afspejler typisk det der findes på stedet – eller rettere fandtes, dengang navnet blev dannet, mens andre navne afspejler en anvendelse af arealet på navngivningstidspunktet. Atter andre navne afspejler begivenheder på stedet fx førnordisk religionsudøvelse. Stednavnene i Danmark kan følges tilbage til tiden omkring Kristi fødsel og det er ofte sproglige forhold og stednavnenes typologi, der gør det muligt at sige noget om deres alder. Det er med andre ord muligt at ”læse” landskabet og historiens gang i stednavnene, og det er denne tidsrejse – fra de ældste landsbygrundlæggelser til nyere navne på udflyttede gårde, villaer og parcelhusudstykninger i Bjerringbro og omegn, som er emnet for foredraget. Undervejs vil jeg også berøre, hvorledes man kan arbejde med stednavne som slægts- eller lokalhistorisk interesseret.

Michael Lerche Nielsen (f. 1964) har siden 2002 været lektor i Nordiske Sprog ved Københavns Universitet med specialisering i navneforskning og runologi

Deltagerne opfordres til at sende spørgsmål til navne de er specielt nysgerrige at høre om til : lerche@hum.ku.dk

Man kan finde oplysninger mod hovedparten af de danske stednavne i databasen Danmarks Stednavne på webstedet: https://danmarksstednavne.navneforskning.ku.dk/

Universitetets samlinger af stednavne findes også skannet. Adgangen er dog besværlig, men det vil blive forklaret i foredraget.


Pris: 75 kr. inkl. kaffe/the. Studerende: 50 kr. mod fremvisning af gyldigt studiekort. Link til bestilling følger.