Konspirationsteorier

v/ Professor Kasper Grotle Rasmussen, Syddansk Universitet  

onsdag 09. marts 2022 kl. 19:00
1 gang
TFO og FU

Stormen på Kongressen i Washington, D.C. d. 6. januar 2021 står som en skelsættende begivenhed i amerikansk historie. Deltagerne var alle overbevist om, at Demokraterne og ”eliten” havde begået valgsnyd, og at befolkningen dermed var blevet frataget sin politiske stemme. Med andre ord: et planlagt kupforsøg, der havde til hensigt at tromle befolkningen. Disse idéer betegnes normalt som konspirationsteorier, og dem har der været masser af i USA’s relativt korte historie. Konstant har man været på vagt imod skjulte fjender med planer om at ødelægge eller ændre amerikanske værdier, og konspirationsteorier var faktisk anset som en sofistikeret måde at tænke på. Efter Kennedy-mordet i 1963 er konspirationsteorier kommet mere i fokus, især p.g.a. afsløringer af magtmisbrug fra statens side (overvågning, aflytning mv.), men også fordi konspirationsteorier af fra flere sider er blevet beskyldt for at være farlige. Dette foredrag gennemgår konspirationsteorier i USA i fortid og nutid for at forstå, hvorfor de er opstår og hvad de siger om samfundet.