Emil Nolde

v/ Lektor Grethe Bay og kulturredaktør Hans-Christian Davidsen  

onsdag 03. november 2021 kl. 17:30
1 gang
Sønderborg Folkeuniversitet

Maleren Nolde v. Grethe Bay og nazisten Nolde v. Hans-Christian Davidsen, Flensborg Avis

03.11. + 10.11.: Maleren Nolde v. Grethe Bay. I Emil Noldes billeder møder vi en mangfoldig motivverden. Han maler religiøse billeder, men også Berlins natteliv; han maler landskaber, havbilleder og blomsterbilleder, men også fantasiens sære væsener lever på hans lærreder. Strålende farver, stærke kontraster og grove penselstrøg karakteriserer hans malemåde. Det var dén, der i 1937 bragte Nolde i konflikt med nationalsocialismens kunstprogram, hvilket førte til, at

han i 1941 fik forbud mod at udføre sit virke og erhverv som kunstner. I de to billedforedrag

vil lektor Grethe Bay præsentere maleren Emil Nolde

 

17.11.: En falsk legende. Efter 1945 blev Emil Nolde gjort til et offer for nationalsocialismen. Det var en offerfortælling, som han selv byggede fundamentet til, men som efterkrigstidens tyske politikere, forfattere, kunstkritikere og museumsfolk gav yderligere næring. Lige fra Siegfried Lenz i sin roman »Tysktime« til den tidligere forbundskansler Helmut Schmidt. Men ledelsen på Nolde-Museum i Seebüll byggede også bevidst videre på en fortælling, som den vidste ikke var sand. Der var nemlig et taknemmeligt publikum til fortællingen om, at ikke alle tyskere var gerningsmænd, men at der også var ofre iblandt. Dette gik blot ud over sandheden.

 

24.11.: Hvad skal vi stille op med Nolde kunst? Mens Tysklands forbundskansler Angela Merkel reagerede ved at tage Noldes kunst ned fra væggene i kanslerkontoret, gik Slesvig-Holstens kulturminister Karin Prien den modsatte vej: Hun hængte Nolde op på sit ministerkontor i Kiel, efter at Noldes dystre fortid i 2019 blev dokumenteret videnskabeligt. En lille interessant detalje: Karin Prien er jøde!

Hvorfor har mange af os svært ved at skelne mennesket og kunstneren fra hinanden?

Nolde er så stor en kunstner, at vi ikke kan skrive ham ud af det 20. århundredes kunsthistorie.

 


360 kr.