Frihed – og frihedens tænker

v/ professor Hans-Jørgen Schanz  

torsdag 23. september 2021 kl. 16:00
2 gange
Sønderborg Folkeuniversitet

23.09.:  Hvad er frihed? Frihed: det er en uhyre udbredt illusion blandt filosoffer, kunstnere og såkaldt almindelige mennesker, at frihed er noget ganske bestemt, som på den ene eller anden måde må kunne defineres enkelt. Det holder ikke. Frihed har mange forskellige betydninger.

Foredraget vil vise nogle af de mange grundbetydninger.

 

30.09.: Hannah Arendt – frihedens tænker. Hannah Arendt (1906-1975) var jøde af herkomst, erklæret ateist og en stor kristen tænker. En sådan kombination kan der enten komme den rene galimatias  eller genialitet ud af. I Arendts tilfælde var det det geniale, der blev resultatet. Foredraget vil fremdrage højdepunkterne i denne store tysk-amerikanske tænkers filosofi, der altid kredsede om frihed og spontanitet.


250,- kr.