Hesteofringen før og efter – heldagstur om begivenheden

v/ Birgitte Anderberg  

søndag 30. januar 2022 kl. 10:00
1 gang
Mogens Petersen

 

En heldagstur fra Roskilde Museum til en mark ved Kirke Hyllinge og en frokost på Gershøj Kro om, da en kunstnergruppe med Bjørn Nørgaard i spidsen under en skelsættende begivenhed ofrede en hest, dissekerede den og fyldte hestens indvolde på syltetøjsglas, der siden har stået på kunstmuseer i København og Århus.

 

En skelsættende begivenhed i den danske kunstverden fandt sted den 30. januar 1970 på en mark ved Kirke Hyllinge i Lejre Kommune. Her ofrede en kunstnergruppe med Bjørn Nørgaard i spidsen en hest og foretog efterfølgende en dissektion og hestens indvolde blev fyldt i syltetøjsglas. Glassene blev senere udstillet på museum, hvor de kan ses på AROS i Aarhus og i København, hvor Statens Museum for Kunst viser en særudstillingen. Nøjagtig 50 år efter at begivenheden fandt sted, blev der på åstedet ved ejendommen til marken i Hornsherred, rejst en stele, udformet af Bjørn Nørgaard.

Det skete i en ret kort periode på ca. 10 år, hvor kunsten bevægede sig fra kunstens institutionelle regler til anti-kunst. I perioden blev der taget afsked med kunsten og budt velkommen til livet, hvor værket ”Hesteofringen” kan betragtes som afskedsforestillingen til kunsten. Værket var netop en afsked med værk-begrebet og et velkommen til kunsten som en erkendelsesmetode. ”Hesteofringen” kom til at foregå i en ikke kunstnerisk ramme (vist på et museum), men blev gennemført som en begivenhed (en happening) på en mark og formidlet i medierne.

Bjørn Nørgaards skulptur Ragnarok på pladsen uden for Roskilde Museum

På denne heldagstur vil der blive fortalt om den danske kunstverden, der førte frem til denne happening, og hvilken betydning værket fik for den kunst, der fulgte efter. Vi skal besøge åstedet og stelen. Vi starter ved Roskilde Museum og ser på Bjørn Nørgaards skulptur ”Ragnarok”, der står udenfor museet. Den første forelæsning afholdes på turen . Efter en frokost på Gershøj Kro, der ligger smukt ud til Roskilde Fjord, holdes yderligere en forelæsning, inden vi kører tilbage til Roskilde museum.

Der er således på turen indlagt to forelæsninger ved museumsinspektør og seniorforsker Birgitte Anderberg, Statens Museum for Kunst.

Tid: Søndag d. 30 januar 2022 kl. 10,00 – 16.15

Sted: Pladsen udenfor Roskilde Museum.

Med bus via en mark ved Kirke Hyllinge til Gershøj kro.

Hjemkomst til Roskilde Museum.

Pris: 450 kr.


450 kr