Afhopperne – fra Holocaust til fanger bag Jerntæppet – 24.11.2020

v/ Journalist Jesper Clemmensen  

tirsdag 24. november 2020 kl. 19:30
1 gang
Sydfalster Folkeuniversitet

Med udgangspunkt i sin seneste og meget anmelderroste bog, ”Afhopperne”, fortæller forfatter og journalist Jesper Clemmensen den utrolige historie om to tjekkoslovakiske familier, der overlevede Holocaust og senere måtte flygte fra den kommunistiske undertrykkelse.

Familiernes flugt over Jerntæppet endte på spektakulær vis i Danmark, hvorfra de blev hjulpet videre til USA.

Det er en skræmmende beretning om ondskabens regimer i det 20. århun-drede, men også en utrolig fortælling om at overkomme uhyrligheder og finde en vej ud af det mørkeste mørke.

Foredraget er rigt illustreret og byder desuden på videoklip med hovedpersonerne i bogen – nogle af de sidste overlevende vidner til rædslerne i Theresienstadt og Auschwitz.

Jesper Clemmensen er uddannet journalist og har arbejdet for både DR og TV 2.

Han debuterede litterært med ”Flugtrute: Østersøen” i 2012, der i 2017 blev fulgt op af ”Skyggemand – Flugthjælper i Den kolde krigs Berlin”. Begge bøger høstede fremragende anmeldelser og blev indstillet til Weekendavisens Litteraturpris.

”Flugtrute: Østersøen” blev desuden kåret til Årets Historiske Bog i 2012.

Pris for dette foredrag: 80 kr. inkl. kaffe og kage.