Ørsted og elektromagnetismen

v/ Dr.phil Dan Charly Christensen m.fl.  

tirsdag 03. november 2020 kl. 17:30
4 gange
Sønderborg Folkeuniversitet

4 tirsdage: 03.11.; 10.11.; 17.11.; 24.11. kl. 17:30-19:15 på Alsion, lokale U101.

03.11.: Romantik og videnskab v. dr.phil. Dan Charly Christensen
Havde H.C. Ørsteds opdagelse af elektromagnetismen sin rod i samme romantiske spekulation, som i Steffens Schelling-forelæsninger skulle have inspireret Oehlenschlägers digt ‘Guldhornene’? For at belyse dette spørgsmål vil jeg dykke ned i Ørsteds dynamiske karriere, som begyndte med hans disputats om Kants naturmetafysik: Hvad er egentlig naturvidenskabelig metode?
I 1800 opfandt den italienske læge, Alessandro Volta, et elektrisk apparat, der kunne producere en kontinuerlig strøm – velegnet til fysiske eksperimenter. Samtidig mødte Ørsted i Jena den tyske fysiker, J. W. Ritter, indbegrebet af en romantisk naturforsker med fantastiske ideer og en berusende livsførelse. Sammen besluttede de at konkurrere om den prestigefyldte Napoleonpris i Paris i 1803. Her spåede Ritter, at de ville gøre en revolutionerende opdagelse i 1820.
Før mødet mellem Oehlenschläger og Steffens i 1802 havde brødrene Ørsted fulgt Oehlenschlägers slingrende karriere tæt. Steffens berømte forelæsningsrække på Ehlers Kollegium var en forførende redegørelse for Schellings romantiske enhedsfilosofi, som Ørsted ikke overværede, da han var i Paris.
I 1807 var Oehlenschläger på kgl. dannelsesrejse i Europa, og Ørsted ordnede hans pengesager i København. I deres brevveksling fik de talt sig til rette om forholdet mellem romantisk digtning og nøgtern naturvidenskab.

10.11.: Ørsted og elektromagnetismen v. museumsinspektør Hans Buhl, Steno Museet
Den 21. juli 1820 udsendte H.C. Ørsted et kort, latinsk skrift om sin opdagelse af en sammenhæng mellem elektricitet og magnetisme. Selvom en del af hans europæiske kolleger var skeptiske over for opdagelsen, blev de hurtigt overbevist, når de selv gentog Ørsteds forsøg. Det satte gang i en intens udforskning af elektromagnetismen i de følgende år. Bl.a. opnåede den franske fysiker André-Marie Ampère dyb indsigt i strømmens natur og dens magnetiske virkning. Og i 1831 opdagede den britiske fysiker Michael Faraday den elektromagnetiske induktion, som bl.a. ligger til grund for det meste af verdens elproduktion. Endelig fremsatte den skotske fysiker James Clerk Maxwell i 1873 en samlet teori for elektriske og magnetiske felter, som stadig er grundlaget for vores forståelse af denne del af fysikken. Bl.a. viste han, at lys er elektromagnetiske bølger.

17.11.: H.C. Ørsted som intellektuel i guldalderens København  v. professor emeritus Frans Gregersen, KU
Hans Christian Ørsted var ikke alene en fremtrædende og meget indflydelsesrig repræsentant for den frembrydende naturforskning, han var også en central personlighed i den danske guldalderkultur. Han havde nære venskaber med Steffens, Oehlenschläger og H.C. Andersen. Han var sekretær for Videnskabernes Selskab i en menneskealder og kendte her bl.a. den fremtrædende danske sprogforsker Rasmus Rask. Sidst men ikke mindst havde han en berømt polemik med Grundtvig. I foredraget vil jeg forsøge at indkredse den rolle som en intellektuel af Ørsteds støbning kunne spille på tværs af nu uoverstigelige faggrænser. Jeg vil også trække brudflader inden for guldalderkonsensussen op. Måske lå grænserne bare andre steder dengang?

24.11.: Elektrificeringen af samfundet – telekommunikation fra telegraf til tv v museumsinspektør Hans Buhl, Steno Museet

I dag er det svært at forestille sig en verden uden de mange kommunikationsmidler, som kan forbinde mennesker over lange afstande. Men for bare 200 år siden var et brev den hurtigste form for kommunikation. Ørsteds opdagelse af elektromagnetismen satte imidlertid gang i udviklingen af en lang række af teleteknologier, som i høj grad har været med til at forme det moderne samfund. Foredraget fortæller både om den fascinerende teknologiske udvikling og den gennemgribende betydning, som teknologierne har haft for vores tilværelse. F.eks. om hvordan telefonen nedbrød hjemmets fæstning, og hvordan fjernsynet har bragt verdenshistoriske begivenheder lige ind i stuen.


360 kr.