AFLYST – Mød 2 forskere, der hver giver deres bud på fortolkninger af Per Kirkeby
v/ Professor Aarhus Thomas Bo Jensen
Foredraget tager udgangspunkt i Per Kirkebys opvækst på Bispebjerg i Københavns Nordvestkvarter, der udgør et vigtigt grundlag for hans dannelse som kunstner og ikke mindst for hans poetiske indstilling til arkitekturen og dens hovedbestanddel, murstenene. I foredraget gennemgår Thomas Bo Jensen nogle af de vigtigste inspirationskilder for Per Kirkebys arkitektur: geologien, mytologien og ornamentet. Vi hører om hvorledes den videnskabeligt uddannede Per Kirkebys første ekspeditioner til Grønland satte et umiskendeligt præg på hans kunst og arkitektur, men også om hans passion for oprindelsesmytologier, huler og labyrinter, og for ornamentets betydning for arkitekturen – ikke som påsat pynt, men som et eviggyldigt formprincip.
Thomas Bo Jensens monografi ”Per Kirkeby – Arkitektur” er baseret på flere års forskning i Kirkebys livslange arbejde med murstensskulpturer og arkitektur.