AFLYST – Mød to forskere, der giver deres bud på fortolkninger af Per Kirkeby

v/ Lektor i kunsthistorie Ane Hejlskov Larsen  

torsdag 02. april 2020 kl. 19:00
1 gang
Viborg Folkeuniversitet

Foredraget tager udgangspunkt i Per Kirkebys opvækst på Bispebjerg i Københavns Nordvestkvarter, der udgør et vigtigt grundlag for hans dannelse som kunstner og ikke mindst for hans poetiske indstilling til arkitekturen og dens hovedbestanddel, murstenene. I foredraget gennemgår Thomas Bo Jensen nogle af de vigtigste inspirationskilder for Per Kirkebys arkitektur: geologien, mytologien og ornamentet. Vi hører om hvorledes den videnskabeligt uddannede Per Kirkebys første ekspeditioner til Grønland satte et umiskendeligt præg på hans kunst og arkitektur, men også om hans passion for oprindelsesmytologier, huler og labyrinter, og for ornamentets betydning for arkitekturen – ikke som påsat pynt, men som et eviggyldigt formprincip.
Thomas Bo Jensens monografi ”Per Kirkeby – Arkitektur” er baseret på flere års forskning i Kirkebys livslange arbejde med murstensskulpturer og arkitektur.

 


Tilmelding til 2. foredrag: ” Arkitektur og Per Kirkeby” v/ Thomas Bo Jensen sendes med angivelse af navn og mailadresse til Viborg Folkeuniversitet, Nygårdsvej 11, 8800 Viborg eller via mail med oplysningerne til viborgfolkeuniversitet@gmail.com. Skriv ” Arkitektur og Per Kirkeby”. Overfør betaling via netbank til reg. nr. 7831 konto 123 8477 eller MobilePay nr. 94189. Husk at anføre ” Arkitektur og Per Kirkeby”.
150 kr.