Store mestre: John Constable

v/ Kunsthistoriker mag.art. Signe Jacobsen  

onsdag 26. februar 2020 kl. 19:00
1 gang
Skive Kunstforening i samarbejde med Folkeuniversitetet i Skive og Skive Museum.

Constable er en af Englands allermest elskede kunstnere. Hans maleri Høvognen fra 1820 er folkeeje – og hans naturalisme har inspireret den samtidige franske malerkunst og fremmet dens vej til impressionismen.
Constables er landskabsmaler. Hans barndomsegn i Suffolk, som i dag ofte omtales som Constable country, har han skildret med en smeltende nostalgisk kærlighed, der undviger det sentimentale, men til gengæld udmønter sig i en uforlignelig evne til at levendegøre penselstrøgene, så beskueren sanser duggens fald, bækkens rislen, vindens blide susen, nærmest som et selvoplevet barndomsminde.
Constable er helt jævnaldrende med Englands anden store landskabsmaler, Turner, hvis landskabsopfattelse er af en helt anden karakter. Vi vil også se nærmere på forskellene og kappestriden mellem de to malere.

Pris 100 kr. Gratis for medlemmer af Skive Kunstforening.