Hvid slavehandel – om piger, som blev lokket og solgt til bordeller i udlandet

v/ Historiker Agnete Birger Madsen  

onsdag 04. september 2019 kl. 19:00
1 gang
DS-Skive, Skive Folkeuniversitet, Skive Bibliotek

I dag hedder det trafficking. Tidligere hed det den hvide slavehandel.

Det er et og det samme, men med den store forskel, at det dengang var europæiske og herunder også danske piger, der blev lokkede og solgt til bordeller i udlandet – til New York, Buenos Aires og Moskva. I dag er det os, der er modtagerland for f.eks. handlede russiske piger.

Agnete Birger Madsens forskning i politisager, generalkonsulers indberetninger, avisartikler m.m. har afsløret flere tilfælde af, at danske piger har været handlet.

I foredraget fortæller hun bl.a. om de danske piger, der tog til Rusland for at synge i sangerinderpavillioner – m.m. i 1890’erne, og om de myter og skrækhistorier, der fulgte med.

Afslutningsvis trækker Agnete paralleller mellem kvindehandelen dengang og nu.

Foredraget er baseret på et forskningsprojekt fra 2007.

Gratis adgang for medlemmer af Danske Slægtsforskere – Skive. Ikke-medlemmer betaler kr. 20,00 ved indgangen.

Foregår i Multirummet på 1. sal.