”Vindens kulturhistorie”.

v/ cand. mag. Peder Bo Jørgensen, Sorø.  

torsdag 07. november 2019 kl. 19:30
1 gang
Hillerslev- Kåstrup Foredragsforening og FU

Fra blide morgenbriser til vinterstorme, fra den legende vind, der fylder lystyachtens sejl, til en stillestående og subtropisk vind. Der blæser en mangfoldighed af vinde igennem dansk litteratur, nogle urolige, andre harmoniske, nogle i forgrunden som dramaets midtpunkt, andre som en stemningsskaber i baggrunden.
I dette foredrag gør cand. mag. Peder Bo Jørgensen en række nedslag i den danske vindlitteraturs historie. Han vil give anbefalinger af vindbeskrivelser fra danske forfattere som Henrik Pontoppidan, Jacob Paludan, Frank Jæger og Martin A. Hansen, ligesom han vil præsentere den tid og bredere naturforståelse, som værkerne optræder i. Foredraget giver inspiration til både at gå ud i naturen og mærke vinden og hjem i lænestolen og dykke ned i vindlitteraturen.