Hvad døde Maren Af? – om dødsattester, jordemoderprotokoller og en masse andre kilder
v/ Erik Kann,cand mag
Du er slægtsforsker, og du har fundet en masse aner. Du ved bl.a., hvornår de blev født, og du ved hvornår de døde. Men hvad døde de egentlig af, hvordan forløb dine aners fødsel, kom hoved eller benene ud først, blev der kaldt læge osv., osv.?
Takket være et velbevaret kildemateriale i Rigsarkivet og vores Landsarkiver er det faktisk muligt at finde en masse oplysninger om anernes sundhed og sygdomme. Du er med, når en kone fra landet er mere end 16 timer om at føde, du er med, når lægen underskriver en dødsattest, og du følger med, når embedslægen i Køge skal vaccinere indbyggerne i en nærliggende landsby.
En spændende gennemgang der hjælper dig til at anvende et stort og særdeles spændende kildemateriale i arbejdet på at finde kød om dine aner.