Dannelse og medborgerskab – højskolen i spændingsfeltet mellem gamle og nye værdier

v/ Simon Finnerup  

torsdag 11. april 2019 kl. 19:00
1 gang
Ærø Folkeuniversitet

Højskolelærer Simon Finnerup vil denne aften inddrage stof fra forskellige niveauer: Han vil både forholde sig til konkrete problemstillinger fra sin hverdag på en klassisk folkehøjskole og inddrage aktuelle problemstillinger, der hersker på højskolerne i Danmark generelt. Han vil eksempelvis drøfte højskolernes aktuelle debat om hjemlighed i relation til højskolen som en kostskole, hvor også ansatte bor på skolen – på mange måder et emne i spændingsfeltet mel- lem gamle og nye værdier. Desuden vil han præsentere nyere forskning på området angående dannelsesforestillinger, som bl.a. ph.d.-studerende Rasmus Kolby aktuelt arbejder med. Simon Finnerup har været højskolelærer i 13 år og er fra 1. januar 2019 seminarielærer på Den frie Lærerskole. Han er cand.mag. i dansk og religion og har en master i børne- og ung- domskultur.