Hvad betyder sprog og forestillinger for den demokratiske debat?

v/ Knud Lindholm Lau  

torsdag 28. februar 2019 kl. 19:00
1 gang
Ærø Folkeuniversitet

Bare fordi at man ikke bryder sig om Islam, er man vel ikke racist? Knud Lindholm Lau har hørt sætningen mange gange og har fornylig udgivet bogen: Bare fordi at sprog og forestillinger i udlændingedebatten. Bogen bygger på tusindvis af eksempler indsamlet siden forfatteren i 2010 udgav Victor Klemperers ”LTI – Det Tredje riges sprog” på dansk.

Journalist og TV-vært Paula Larrain betegner bogen i sin anmeldelse på Altinget.dk som ”måske årets vigtigste”, og den er tildelt et stort anerkendelseslegat af Sportgoodsfonden.
Med eksempler vil foredragsholderen dokumentere, at der via sprog og forestillinger sker en stigmatisering af minoriteter og en konstruktion af en ny national selvforståelse. Det er hans tese, at den politiske grundorden er under pres, og han vil bl.a. udfolde, hvad retoriske afskæringsstrategier er og give eksempler herpå. Fremstillingen bygger på hans omtalte aktuelle bog og belægges med forskningsresultater og detaljerede analyser.

Knud Lindholm Lau er talelærer, facilitator, kommunikationsrådgiver, formidler, forfatter og ekstern lektor ved SDU.