Er der vedvarende energi nok til os alle? Og hvordan kan vi lagre vedvarende energi til senere?

v/ Lektor, Ph.d. Anne Hauch  

tirsdag 05. marts 2019 kl. 17:15
1 gang
Folkeuniversitetet i Vallensbæk

Vi har et ønske om at kunne klare verdens energiforsyning vha. vedvarende energi, men er der vedvarende energi nok til os alle? Ja, den vedvarende energi overstiger flere tusinde gange vores forbrug, men vedvarende energikilder som fx vind og sol er fluktuerende og matcher sjældent vores forbrug. Så det næste gode spørgsmål kunne være: Hvordan konverterer og lagrer vi den vedvarende energi på en optimal måde, og kan man køre på ‘grøn benzin’ med hjælp fra vindmøllestrøm, et elektrolyseanlæg og CO2?

Det ser vi nærmere på; i særdeleshed med fokus på, hvordan brændselsceller og elektrolyseceller kan bruges i et energisystem med øget andel af forsyning fra vedvarende energi. Vi tager et nærmere kig på hvordan højtemperatur elektrolysesystemer fungerer og hvorledes de kan bruges til genbrug af CO2 og dermed er en mulighed for at producere bæredygtige syntetiske brændsler fx til transportsektoren. Der vil være mulighed for at ”se-og-mærke” brændselsceller og elektrolyseceller på nærmeste hold.

For evt. spørgsmål henvendelse til Gunnar Madsen på madsen.gjk@gmail.com eller tlf. 4275 2759.

 


80 kr. inkl. gebyr