De skriver danmarkshistorien om – 4 arkæologiske udgravninger

 

torsdag 11. februar 2016 kl. 15:30
4 gange
Sønderborg Folkeuniversitet

Torsdag den 11.02.2016 kl. 15:30: Museumsinspektør, ph.d. Anne Pedersen, Nationalmuseet: Harald Blåtands Jelling – monumentalarkitektur, budskab og iscenesættelse

De to massive høje og de to runesten rejst af kongerne Gorm den Gamle og Harald Blåtand i Jelling i anden halvdel af 900-årene hører blandt de bedst kendte fortidsminder fra vikingetiden. Ifølge krønikeskriveren Sven Aggesen (ca. 1185) fandtes også en kongsgård i Jelling, men forsøgene på at lokalisere den slog længe fejl. Først i 2006 og 2007 dukkede der spor op af et anlæg, hvis format lever op til de synlige monumenter. Et areal på hele 12,5 hektar var omgivet af en mægtig palisade, og inden for denne lå foruden monumenterne også flere bygninger af 900-tals type. Anlægget fik ikke lang levetid, og det rejser stadig mange spørgsmål. I foredraget præsenteres resultaterne af de seneste undersøgelser, og der sættes fokus på den betydning, Jelling og andre af Kong Haralds storbyggerier kan have haft for konsolideringen og udbygningen af datidens kongemagt. Var det mon i Jelling, budskabet på Kong Haralds store runesten blev forhandlet og sidenhen formidlet videre til resten af landet?

 

Torsdag den 25.02.2016 kl. 15:30: Museumsinspektør Tom Christensen, Roskilde Museum: Kongeriget Danmark – det begynder i Lejre

I de islandske sagaer og danske krøniker er Lejre ikke blot en kongsgård, men kongsgården i vikingetidens Danmark. Den første Lejrekonge hed Skjold, han var Odins søn og sendt til Danmark for at samle folket. Han blev stamfader til en kongeslægt – Skjoldungerne. Der var andre konger og kongsgårde, men det var Lejre, der var den vigtigste, og det anerkendes, at den, der sad her, var Danmarks konge. Med andre ord begynder historien om kongeriget Danmark i Lejre.

I arkæologisk sammenhæng ses monumentale halbygninger, gravhøje, skibssætninger og rige fund gennem godt 500 år (500-1000 e.Kr.) i landskabet omkring Lejre. Passende rammer for en konge eller fyrste. Men de fysiske levn fortæller ikke om personer og begivenheder, og de skriftlige kilder bygger på sagn og myter. Beretningerne om Lejrekongerne kan derfor ikke bruges til at skrive historie om, hvem der boede der, og hvilke begivenheder der fandt sted.

Så hvad er sandt, hvad er sagn, og hvad kan de arkæologiske fund berette?

 

Torsdag den 03.03.2016 kl. 15:30: Museumsdirektør Flemming Rieck, Køge Museum: Arkæologien i Nydam Mose. Resultaterne af gamle og nye udgravninger i offermosen

I omkring 50 danske moser er der fundet krigsbytteofre, som fordeler sig over en næste 800-årig peiode fra midten af førromersk jernalder til midten af germansk jernalder. Blandt disse offerlokaliteter indtager Nydam en meget fornem plads. Fundet er især vigtigt, fordi forholdene i mosen har gjort, at alle de genstande, som har været tilvirket af træ, er bevaret. Blandt trægenstandene findes nogle af Nordeuropas største og vigtigste, nemlig tre skibe, som jernalderkrigerne har ofret i mosen. I foredraget berettes lidt om fundets komplekse historie, lidt om våben og personligt udstyr og mere om de ofrede skibe.

 

Torsdag den 10.03.2016 kl. 15:30: Arkæolog Rasmus Birch Iversen, Moesgaard Museum: Dødens dal. Ofringer af mennesker og våben i Alken Enge og Illerup Ådal

De store udgravninger af våbenudstyr fra 2-400-tallet i Illerup Ådal og andre steder har givet fascinerende indblik i jernalderens våbenteknologi og krigsførelse og vidner ikke mindst om en både væsentligt mere krigerisk og religiøst præget tid, end de arkæologiske kilder i øvrigt tyder på. De mange skeletter af slagne krigere fra Alken Enge udvider dette tidsbillede til hele den romerske periode, men vidner først og fremmest om, hvor brutale krigene og skikkene var i tiden omkring Kr.f. Foruden en præsentation af fundene fra ådalen fokuserer foredraget på tolkningen af fundene i deres samtid og i et lokalt, regionalt og overregionalt perspektiv.


360 kr.