Athen i fortid og nutid. Demokratiets vugge

v/ Kai Verner Nielsen, lektor, historiker  

tirsdag 06. marts 2018 kl. 17:00
1 gang
Knud Jepsen

 

Athen i fortid og nutid

Athen er en meget vigtig by i oldtiden og er sammen med Rom og Jerusalem en by, der danner grundlag for vores kultur.

Demokrati, filosofi og teater er blot tre af de vigtige emner, byen har bidraget med. I ord og billeder ”besøger” vi de steder, hvor politikeren Perikles, filosoffen Sokrates og dramatikeren Sofokles færdedes.

Desuden gennemgås de mange templer, ikke mindst dem på Akropolis. Og der bliver nok en enkelt afstikker eller to ud af byen. Romernes betydning for byen går heller ikke upåagtet hen.

Desuden indeholder foredraget en kort gennemgang af byens historie efter antikken med særligt henblik på den byzantinske og osmanniske tid samt tiden efter at Grækenland blev et selvstændigt land. Kort omtales Grækenland under 2. verdenskrig, tiden, da Konstantin var konge og juntastyret (1967-1974).

Der afsluttes med pointer fra nutiden: den økonomiske krise og flygtningetilstrømningen.