Bjørn Nørgaards gobeliner

v/ lektor Johan Bender  

tirsdag 04. september 2018 kl. 19:30
1 gang
Folkeuniversitet i Lemvig og Lemvig Museum

Cand.mag. forfatter Johan Bender fortæller om gobelinernes ni udsnit af Danmarks historie fra vikingetid til nutid.

I Riddersalen på Christiansborg Slot hænger 17 moderne gobeliner, som er en af de største fremstillinger af Danmarkshistorien på vægtæpper. Gobelinserien blev bestilt til Dronningens 50-års-fødselsdag i 1990 som en gave fra dansk erhvervsliv og en lang række fonde. Tæpperne blev efter tegninger af kunstneren Bjørn Nørgaard fremstillet af de traditionsrige franske væverier Manufacture des Gobelins, som har lagt navn til begrebet ”gobelin”, og Manufacture de Beauvais.

Vi vil se, høre samt synge om Danmarks historie med Dronningens gobeliner i Christiansborgs Riddersal for øje og Højskolesangbogen ved hånden.