Tradition og modernitet – overgang og undergang

v/ BA Claus Christoffersen  

onsdag 04. april 2018 kl. 13:30
5 gange
Sønderborg Folkeuniversitet

Det er i modsætningerne, at man finder spændingen. Og Wien er modsætningens by: Wien er stedet, hvor det traditionelle og konservative møder moderniteten: Wien er centrum for kejserens habsburgske hofkultur – og samtidig centrum for videnskab, musik og filosofi – ikke mindst inden for kunsten, hvor secessionsbevægelsen og Klimt får afgørende betydning for hele Europa, og hvor Egon Schiele chokerer med sine voldsomme malerier.

Men Wien er også stedet for modernitetens første nederlag: Det er i Wien, at modernitetens optimisme første gang skuffes, og hvor moderniteten og oplysningen må erkende sin egen svaghed og skyggeside. Dette sammenbrud fører til byens rige kunstneriske skaberkraft og til et voldsomt politisk liv. Wien bliver byen for den første politiske bevægelse, der bygger på antisemitisme.  Wien er også Adolf Hitlers Wien. Men at Wien samtidig er byen, hvor Theodor Herzl skaber grundlaget for den moderne zionisme, viser klart byens modsætninger. Wien er i år 1900 fuld af spændinger – og derfor fundamentalt spændende.
Undervisningsdage:
Onsdag den 04.04.2018 i lokale MP 1.1.
Onsdag den 11.04.2018 i lokale M 3.3.
Onsdag den 18.04.2018 i lokale MP 1.1.
Onsdag den 25.04.2018 i lokale M 3.3.
Onsdag den 02.05.2018 i lokale MP 1.1.


450 kr.