Vestsjælland og Vestindien

v/ Leder af Holbæk Museum Karen Munk-Nielsen  

torsdag 12. oktober 2017 kl. 19:00
1 gang
Ringsted Folkeuniversitet

Vestsjælland og Vestindien er et sprængfarligt emne! På Museum Vestsjællands afdeling i Holbæk åbnede i foråret 2017 en udstilling om de forbindelser, der har været mellem Vestsjælland og de tidligere danske øer i Vestindien.

Hvorfor tager et lokalmuseum dette emne op? Arbejdet med udstillingen har åbnet for mange nye historier og forbindelser mellem Vestsjælland og Vestindien. For eksempel, at Lerchenborg ved Kalundborg har haft et sildesalteri, der leverede slavekost til de Vestindiske øer og om familien Andreasen, der udvandrede fra Kalundborg til St. Croix.

Leder af Holbæk Museum, Karen Munk-Nielsen, fortæller om de overvejelser, erfaringer og dilemmaer museet har stået i undervejs og også om de tre statuer, som Museum Vestsjælland har været formidler af, da den vestindiske befolkning sendte en folkegave til Danmark i 2016.