Reformationstumult i Kalundborg – foredrag om vindere og tabere

v/ Mag.art. Lisbeth Pedersen  

tirsdag 31. oktober 2017 kl. 19:00
1 gang
Kalundborg Folkeuniversitet

D. 31. oktober 1517 slog munken Martin Luther sine pave-kritiske teser op på døren til slotskirken i Wittenberg. Reformationen var i gang! Luthers tanker gav genlyd i hele Europa, og også i Kalundborg rasede reformationskampene.

Kulturhistorisk specialkonsulent og tidligere museumsdirektør, Lisbeth Pedersen, vil under overskriften ”Reformationstumult i Kalundborg – foredrag om vindere og tabere” tage sine tilhørere med på en billedturné rundt til de steder i Kalundborg, som spillede en særlig rolle under reformationen:

Klostertorvet, slotsruinerne, Sct. Olai Kirkegård, Raklev kirke m.v. Alle disse steder rummer historier om de dilemmaer, som mennesker blev stillet over for, da magthaverne i 1500-årenes første halvdel tørnende sammen og krævede, at folk skulle tro om.