Migration og vellevned i 10.000 år. Udvikling og afvikling på Lolland-Falster

v/ museumsinspektør Anna-Elisabeth Jensen  

tirsdag 28. marts 2017 kl. 20:00
1 gang
Folkeuniversitetet i Nykøbing F.

10.000 år med stop i oldtiden med de første mennesker og de naturgivne resurser på øerne. Vikingetiden og middelalderen med de første skriftlige beskrivelser af øerne og deres befolkning og kimen til den infrastruktur vi har i dag.

Slutningen af 1700-tallet med landboreformerne, krongodssalg og kimen til det herregårdskulturlandskab, der også er indbegrebet af øerne i dag uden for de gamle købstæder. 1800-tallet med guldalder, industrialisering, de store inddæmningsprojekter og kimen til det bybillede vi har i dag og endelig 1900-tallet med verdenskrige, kold krig, velfærdssamfund, fritidssamfund og globalisering, der fører op til i dag til 2016

Sydhavsøerne har igennem århundrederne været et grænseland. Øerne har ligget i Østersøen som en forpost for det danske rige. Tilflyttere og nye ideer, krig, fiskeri og handelskontakter tværs over Østersøen er blot nogle af ingredienserne i områdets udvikling fra den gang det danske rige blev til.

Foredraget afholdes af Museum Lolland-Falster i samarbejde med Kulturmindeforeningen.
Til foredraget er alle velkomne.

Deltagelse er gratis for medlemmer og 60 kr. for ikke medlemmer.