Hærvejen

v/ Generalkonsul, dr.phil. Henrik Becker-Christensen  

mandag 21. november 2016 kl. 19:30
1 gang
Sønderborg Folkeuniversitet

Hærvejen v. generalkonsul, dr.phil. Henrik Becker-Christensen

Ved efterårets traditionsrige møde i Historisk Forening for Graasten By og Egn fortæller historiker, generalkonsul Henrik Becker-Christensen om Hærvejen. Kært barn har som bekendt mange navne. Det gælder også den gamle nord-syd gående færdselsrute ned gennem Jylland og landet Slesvig-Holsten, som vi i dag kalder for henholdsvis Hærvejen og Oksevejen. I middelalderen var den også kendt under navnet ”Romavegr” – vejen til Rom. Det var de mange pilgrimme fra de nordiske lande, som bidrog hertil. I foredraget bliver der gjort rede for den sønderjyske del af Hærvejens forløb og historie mellem Kongeåen og Ejderen. Hertil kommer en nærmere omtale af dens funktion som ”hærvej”, pilgrimsvej, oksevej og rejsevej.

Foredraget foregår mandag d. 21.11. i Ahlmannsparken, Ahlefeldvej 4, 6300 Gråsten kl. 19:30. Medlemmer har gratis adgang, ikke-medlemmer betaler 30 kr. Kaffe kan købes.