Stjernestøv og Galakser – og hvad livet egentlig er!

v/ Lektor Anja C. Andersen  

onsdag 14. september 2016 kl. 19:30
1 gang
Gribskov Folkeuniversitet

Støv er en allestedsnærværende komponent i kosmos og påvirker de fleste forskningsområder inden for astronomi. Støvet dannes i stjerners yderste lag i slutfasen af stjernernes liv. Når støvet dannes, blæses det ud i rummet mellem stjernerne. Her dannes komplekse molekyler som f.eks. aminosyrer, alkohol og sukker på støvoverfladen.

I gas- og støvskyerne opstår nye stjerner, og de tilstedeværende støvkorn spiller en alt afgørende rolle for,
at stjerner som Solen og planeter som Jorden kan dannes. Kosmisk støv har på den måde været helt essentiel
for, at også vi mennesker findes i universet i dag.

Anja C. Andersen er Ph.d. i astrofysik og lektor ved Niels Bohr Institute. Hun er forfatter og medforfatter på mere end 70 videnskabelige artikler og et tilsvarende antal populærvidenskabelige publikationer og bøger, heraf to børnebøger. Hun er blevet hædret for sin forsknings- og formidlingsindsats med en lang række priser i ind- og udland. Derudover Mathildeprisen 2009 for fremme af ligestilling mellem mænd og kvinder.

Entre 80 kr. pr. person.
Tilmelding og betaling på www.gribskovfu.nemtilmeld.dk – eller kontant ved indgangen (først-til-mølle-princip).


80 kr.