Rusland – fra oktoberrevolutionen i 1917 til Putins Rusland i 100-året efter

v/ Jens Jørgen Nielsen  

onsdag 25. oktober 2017 kl. 19:30
1 gang
Gribskov Folkeuniversitet

V/ Jens Jørgen Nielsen, forfatter, lektor, cand.mag i historie og idéhistorie

”10 dage, der rystede verden” var titlen på en bog, som den amerikanske journalist John Reed skrev om den russiske revolution i 1917. Verden blev ikke den samme efter denne skelsættende begivenhed.

Ikke kun Rusland ændrede sig til ukendelighed, men revolutionen bidrog direkte og indirekte til de væsentligste begivenheder i resten af dette århundrede. Sovjetunionen blev en af de to supermagter efter 2. verdenskrig. Revolutionen blev en næsten hellig myte for venstreorienterede og et skrækeksempel for mere konservative gemytter.

I dag er der mest negative holdninger til revolutionen, også i høj grad i Rusland, hvor man ikke er færdig med at vurdere det sovjetiske eksperiment.

Kort sagt. Det er tid til at evaluere 100 års fødselsbarnet. Hvad er op og ned på den historie, hvad skete der, og hvad kom der ud af det hele? Hvad kan vi lære af det, og hvad mener russerne selv i dag?

Såfremt der er ledige pladser, er det muligt at betale kontant ved indgangen.

Der er indlagt en pause, hvor der bydes på en forfriskning.


80,-