Ensomhed – Kedsomhed – Langsomhed

v/ Jørn Henrik Olsen, forfatter, billedkunstner, cand.theol., ph.d.  

torsdag 09. november 2017 kl. 19:00
1 gang
Folkeuniversitetet i Nykøbing F.

Jørn Henrik Olsen er humoristisk ekspert i så alvorlige emner som ensomhed, kedsomhed, vemod og andre af livets – tit tabuiserede – emner. Dem præsenterer han med dybde og elegance – og ikke mindst ud fra sjove og skæve vinkler. For et lille år siden udgav han bogen Den blå ild: Ensomhedens længsel og skønhedens smerte (Vita Nuova Publisher). Med indsigt og vid har han i 10 essays belyst eksistentielle følelser og spørgsmål, som de fleste mennesker kender til. Foredraget ligger lige i kølvandet af mange års forskning i disse spørgsmål. Den moderne uro, rastløshed og tomhed er et kendt problem. Mange menneskers oplevelse af ensomhed og kedsomhed indgår også i det brogede billede af det moderne liv. Hvordan kan ensomhed og kedsomhed også blive stedet for noget godt og livsbekræftende, der lukker op til fornyelse, kreativitet og øget livsmening? Hvad gør vi konkret, når livet bliver hæsblæsende, og vi mister forbindelsen til os selv og ikke kan falde til ro midt imellem livets valgmuligheder? Hvordan slipper vi ud af livets hamsterhjul?

Foredraget holdes i samarbejde med Guldborgsund-bibliotekerne.

Entré 50 kr.  Billet købes på www.guldbib.dk eller ved at kontakte Guldborgsund-bibliotekerne.


50 kr.