AFLYST Tyrkiets historie

v/ Journalist, cand. public. Deniz Serinci  

tirsdag 24. oktober 2017 kl. 17:30
4 gange
Sønderborg Folkeuniversitet

4 tirsdage: 24.10.; 31.10.; 07.11.; 14.11. kl. 17:30-19:15

Dette kursus vil omhandle Tyrkiets moderne historie fra oprettelsen af republikken i 1923 med general Atatürk i spidsen og frem til i dag. Vi vil se på statsideologien kemalismens opståen, afskaffelsen af sharia-lov og indførelsen af sekularisme, de mange militærkup og spændingerne mellem by og land. Endvidere vil vi komme ind på den kurdiske konflikt, der har varet ved siden 1984.  Herudover omhandler kurset det kølige forhold til EU og ønsket om medlemskab, det meget varmere forhold til Mellemøsten, hvor Tyrkiet er en regional stormagt, samt politisk islams rolle i landet. Endvidere vil vi berøre en gruppe, der frygter politisk islam, det religiøse mindretal alevierne og de sekulære, der førte an i oprøret i Gezi i 2013.

Forelæseren har skrevet bogen ”Tyrkiet – fra Atatürk til Erdogan” (2013, Frydenlund)


360 kr.